Underekstremiteten består af hoften/pelvis, låret, benet og foden. Knoglerne der danner pelvis er de to hofteben (os coxae), sacrum og coccyxgis. Hofteknoglen består af 3 knogler (ilium, ischium og pubis), som er smeltet sammen. Låret består af den største knogle i kroppen, femur, og knæskallen (patella). Benet består af tibia og fibula, og foden består af de 7 tarsal-knogler, 5 metatarsaler og 14 phalangs.
Ledstruktur og bevægelse
Hoften er det mest proksimale led i underekstremiteten. Hoften fungerer som et vægtbærende led, og gør dig i stand til at gå. Ligesom skulderen, er det et kugleled. Det runde og konvekse femorale hoved/caput artikulerer med den konkave acetabulum på hoften. Hoften et meget stabilt led, hvilket resulterer i en mindre ledbevægelighed fremfor skulderen, som er et meget mobilt led og samtidighed har en masse bevægelse. Hoften har bevægelse i alle 3 planer. Fleksion, ekstension og hyperekstension foregår i det sagitale plan med ca. 120 graders fleksion og 15 graders hyperekstension. Ekstentionen forekommer når man ekstenderer tilbage fra en flekteret stilling til leddets normalstilling. Abduktion og adduktion sker i det frontale plan med ca. 45 graders abduktion og adduktion. I det transversale plan findes der medial og lateral rotation, også kaldet for indad rotation og udad rotation. Der forekommer ca. 45 graders bevægelse i begge rotationer.
De to hofteknogler er forbundet til hinanden anteriort og til sacrum posteriort. Sacrum er også forbundet distalt til coccyxgis. Disse fire knogler bliver tilsammen kaldet for pelvis. Husk at femur ikke hører til pelvis.
Knogler
Som nævnt tidligere, består hofteleddet af hoftebenet og femur. Hoftebenet er også kendt som os coxae, og består af tre sammensmeltede knogler – ilium, ischium og pubis.
Ilium står for den superior del af hoftebenet, ischium er den posterior og inferior del af hoftebenet, og pubis udgør den anterior og inferior del af hoften
Femur er den længste, stærkeste og tungeste knogle. Ens højde er estimeret til at være cirka 4 gange længden af femur. Den artikulerer med hoftebenet, og disse to knogler udgør hofteleddet.
Hoftens muskler
Skulderleddet og hofteleddet minder meget om hinanden. Ligesom skulderen har hoften en gruppe af et-leds-muskler, som står mest for stabilitet af leddet, og det har også en gruppe af længere to-leds-muskler, som står mest for bevægelse af leddet. Disse muskler kan også grupperes i forhold til deres placering og deres funktion. For eksempel står de fleste anterior muskler for fleksion, de laterale muskler, abduktion, de posterior muskler, ekstension, og de mediale muskler, adduktion.
Iliopsoas
Iliopsoas musklen er faktisk to muskler med separat udspring og tilhæfter samme sted. Musklen iliacus udspringer fra fossa iliaca, og musklen psoas major udspringer fra th12-L5’s discus intervertebrales og L1-L5’s processus transversus. De to muskler smelter sammen og tilhæfter på trochanter minor på femur. Iliopsoas står for den primære fleksion af hoften. På grund af dens udspring på rygsøjlens vertebrae, bidrager musklen også til fleksion af columna, når femur er fikseret.
Rectus femoris
udspringer fra spina iliaca anterior inferior. Musklen løber næsten lige ned af låret, hvor den går sammen med de tre andre vasti-muskler og bliver til quadriceps-senen. Senen indkapsler patella, krydser knæleddet og tilhæfter sig på tuberositas tibia. Rectus femoris står for hoftefleksion og ekstension af knæet.Denne muskel er en del af muskelgruppen quadriceps, og er den eneste muskel i den gruppe, som krydser hoften.
Sartorius
Sartorius musklen er den længste muskel i kroppen. Musklen udspringer fra spina iliaca anterior superior. Den løber diagonalt hen over låret og krydser knæleddet medialt. På grund af sartorius diagonale trækretning, laver den fleksion, adduktion og medial rotation i hoften og fleksion i knæleddet. Musklen er mest effektiv, når man laver alle de fire bevægelser samtidig.
Pectineus
Placeret medialt til iliopsoas og lateralt til adduktor longus, finder man pectineus. Den udspringer fra ossis pubis og tilhæfter på linea pectinea på femur. Da musklen løber anteriort og medialt hen over låret, står den for fleksion og adduktion af hoften.
Adductor longus, Adductor brevis & Adductor magnus
Der er tre andre et-leds-muskler, som står for adduktion af hoften:
Adductor longus er den mest superficielle muskel af de tre og udspringer fra den anterior overflade af pubis og tilhæfter på linea aspera på femur. På grund af dens superficielle placering, kan dens sene tydeligt palperes. Musklen er den stærkeste hofte-adduktor af dem alle.
Adduktor brevis er kortere end de andre adduktor-muskler. Den ligger under adduktor longus men superficielt til adduktor magnus. Den udspringer fra den inferior ramus på pubis og tilhæfter sig på linea aspera over adduktor longus-musklen. Musklen laver adduktion af hoften.
Den største og dybeste muskel af adduktor-musklerne er adduktor magnus. Den udspringer ramus ossis ischii og tuber ischiadicum. Den udgør størstedelen af den mediale del af låret. Den tilhæfter på linea aspera og tuberculum adductorium.
Gracilis
Gracilis er den eneste adduktor-muskel, som er en to-leds-muskel. Den opstår fra ramus inferior på ossis pubis og løber ned langs låret medialt og superficielt. Den krydser knæleddet posteriort, snor sig omkring den mediale kondyl og tilhæfter sig på pes anserinus. Musklen laver adduktion og fleksion i hoften og fleksion i knæleddet.
Gluteus maximus
Denne muskel er en stor, tyk, et-leds, quadrilateral muskel, som er placeret superficielt og posteriort på balden. Den udspringer bag linea glutea, sacrotuberale ligament, sacroiliaca ligament, os sacrum og os cocygis, og den løber i en diagonal retning distalt og lateralt til den posterior del af femur under trochanter major. Fordi musklen løber ned langs hoften i en diagonal retning, er den meget stærk i ekstension og udadrotation af hoften.
De dybe rotator-muskler
Der er seks små, dybe og for det meste posterior muskler, som løber langs hoften i en horisontal retning, og de udadroterer alle hoften. Da alle musklerne arbejder sammen, producerer de den samme bevægelse, derfor er deres individuelle udspring og tilhæftning ikke så vigtigt funktionelt. Dog er piriformis den mest kendte muskel i denne gruppe, på grund af dens tætte forhold til iskias-nerven.
Semimembranosus, semitendinosus & biceps femoris
Der er tre muskler, kendt som hasemusklerne, som udgør den posterior del af låret. De består af semimembranosus, semitendinosus, og biceps femoris-musklerne. De har alle sammen samme udspring på tuber ischiadicum.
Semimembranosus løber ned langs den mediale side af låret under semitendinosus, og tilhæfter på den posterior del af den mediale kondyl på tibia.
Semitendinosus har en længere og smallere distal sene, der snor sig omkring knæleddet posteriort, og bevæger sig anteriort for at tilhæfte på mediale del af tibia sammen med gracilis og sartorius.
Biceps femoris-musklerne har to hoveder, som løber ned lateralt langs baglåret. Det lange hoved (caput longum) udspringer sammen med de to andre muskler fra tuber ischiadicum, men det korte hoved (caput breve) udspringer fra linea aspera. Begge hoveder smeltes sammen og snor sig omkring knæet posteriort for at tilhæfte sig lateralt på hovedet af fibula. Da de løber ned posteriort, flekterer de knæet. Det lange hoved ekstenderer hoften, da det er en to-leds-muskel.
Gluteus medius & minimus
De to andre gluteal-muskler er mere lateralt placeret.
Gluteus medius er trekantet, lidt ligesom deltoideus på skulderen. Den tilhæfter proksimalt på den ydre del af ilium og distalt på den laterale del af trochanter major. Da musklen løber lateralt ned af hoften, laver gluteus medius abduktion af hoften. Dens anterior fibre assisterer gluteus minimus med at indadrotere hoften.
Gluteus minimus ligger under og inferiort til gluteus medius på den laterale del af ilium. Dens distale tilhæftning er på den anterior side af trochanter major. Dette giver gluteus medius en mere diagonal trækretning, hvilket får den til at indadrotere hoften. Da den også løber lateralt ned af hoften, står den også for abduktion.
Disse to gluteal-muskler har en anden vigtig funktion. Når du står på et ben, vil det distale segment (femur) blive mere stabilt end det proksimale segment (pelvis). Så i stedet for at have en trækretning fra det distale punkt til det proksimale punkt, sker det modsatte, nemlig at musklen trækker proksimalt til distalt. Hvis disse muskler ikke kontraherer, når du står på et ben, vil den modsatte side af pelvis falde. Derfor har gluteus medius og minimus også den funktion, at de forhindre at den modsatte side pelvis i at falde alt for meget, når man står på et ben eller går.
Tensor fascia latae
Denne muskel er ret kort med en meget lang tendinøs (sene) tilhæftning. Den udspringer fra spina iliacia anterior superior, krydser hoften lateralt og en smule anteriort, og tilhæfter via tractus iliotibialis på den laterale kondyl på tibia. Musklen er en hofte-abduktor, men på grund af at den også løber en smule anteriort, er den stærkest, når den laver en kombination af fleksion og abduktion af hoften.
