Denne artikel er skrevet af Therese Stender, som er en af en af mine kloge praktikanter fra professionsbacheloren i ernæring og sundhed. Har du spørgsmål til artiklen, kan du skrive en kommentar nedenfor eller fange hende på de sociale medier.

På international plan oplever jeg en massiv branding af de såkaldte ”superfoods”. De har angiveligt stor betydning, hvis du ønsker at optimere din sundhed, få en pænere hud, helbredelse fra diverse sygdomme og meget mere.

Superfoods er en trend, som efterhånden har stået på i rigtig mange år. Diverse influencers prædiker ofte om hvor godt og vigtig det er at indtage blåbær, avocado, mørk chokolade, nødder o. lign. Fødevarerne skal indtages ofte, og de er altafgørende, hvis du ønsker at optimere din sundhed. De kan også indtages som tilskud, hvis man vil springe over hvor gærdet er lavest. Så få da fat i dem!

Superfood giver SUPERSALE

Der er ikke en specifik definition på superfoods. Specifikke fødevarer (ofte frugt, grønt og nødder) får titlen, når de har et højt indhold af nogle ønskede næringsstoffer. Primært med fokus på bestemte vitaminer og mineraler – ofte de kendte antioxidanter[1].

Fødevarevirksomheder kalder ofte deres produkter superfoods for at markedsføre deres produkter med formålet om at opnå et højt salg. Folk er nemlig vilde med tanken om at optimere deres sundhed på en simpel måde. De betaler gerne mere i troen om, at de bliver sundere, får pænere hud og mange andre magiske ting. Mange falder i superfood-fælden, hvilket medfører, at virksomheder opnår et supersale = de tjener kassen! Hvad får du så ud af det, som køber, tænker du nok? Jo det er meget simpelt. Du vil opnå en masse spildte penge. Det lyder godt ikke?

Hvilke fødevarer er de såkaldte superfoods?

For det meste betragtes frugter, grøntsager, nødder, bælgfrugter og fuldkorn som superfoods. Der er et uendeligt hav af ”superfoods”. Blåbær, Grøn the, avocado, hampefrø og gurkemeje, er ofte nogle af det omtalte superfoods. Men som nævnt før, er der ekstremt mange fødevarer der tilegnes denne titel.

Hvilken opgave har antioxidanter i kroppen?

Antioxidanter fungerer som beskyttere for kroppen. De bekæmper de såkaldte frie radikaler. Frie radikaler er biprodukter fra omdannelsen af mad til energi. De dannes bl.a. også ved træning, stress, cigaretrøg, luftforurening o. lign. Alle frie radikaler har en ting til fælles, de mangler elektroner. Hvilket leder os videre til, hvordan antioxidanterne bekæmper de frie radikaler.

Antioxidanterne giver elektroner til de frie radikaler, derved neutraliseres de frie radikaler, og er ikke længere i stand til at skade kroppen. Denne proces sker, så vi undgår, at der kommer for store mængder af de frie radikaler[1].

For høje koncentrationer af frie radikaler kan skade kroppen. Det kan bl.a. skade cellerne og på længere sigt fører til kroniske sygdomme, såsom kognitiv tilbagegang, synstab, hjertesygdomme og kræft[2]. Et indtag af antioxidanter vil dog ikke løse problemet. Specielt ikke hvis de indtages som kosttilskud (f.eks. C-vitamin, E-vitamin, beta-caroten).

I nyere undersøgelser tyder det på at tilskud ikke har nogen betydelig indflydelse (jeg vil dog lige gøre opmærksom på, at det ikke kan siges med 100% sikkerhed). Dog viser de nyere undersøgelser, at hvis man indtager antioxidanter fra frugt, grønt og fuldkorn, så kan der være en beskyttende effekt[3].

Forbedrer antioxidanter vores helbred?

Siden starten af 1990’erne har antioxidanter været hypet som værende helbredende mod diverse sygdomme, heriblandt hjerte-kar-sygdomme og kræft. Både de første forsøg der blevet lavet i 1990’erne[1] og forsøg fra de seneste år[2], viser at et antioxidanttilskud/ vitamintilskud ikke har en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme og kræft. Ligeledes ses der INGEN EFFEKT af et tilskud, hvis man i forvejen ikke er i mangel eller har et lavt indtag[3].

Sandheden om den helbredende effekt af antioxidanter er blevet fordrejet. Det er sandt, at antioxidanter, mineraler og fibre fra frugt, grønt og fuldkorn kan hjælpe med at forebygge nogle kroniske sygdomme og optimere ens sundhed hvis man har lavt indtag af dette. Det er dog usandsynligt, at høje doser af antioxidanter som tilskud har samme effekt[4].

Desuden synes jeg, det er vigtigt at vide, at nogle antioxidanter, som tilskud kan være skadelige i store mængder. Undersøger viser, at et for højt indtag, blandt andet af antioxidantet beta-caroten kan beskadige kroppen. Desuden viser undersøgelserne, at det hos rygere kan øge chancerne for udvikling af lungekræft[5]. Dette gælder dog kun, når det indtages som tilskud og ikke gennem kosten.

Hvis du ønsker at forbedre din sundhed, så fravælg tilskud og fokuser på at få spist frugt, grønt og vælg fuldkorn. Det er billigere, og ofte har man noget frugt og grønt i hjemmet alligevel, så hvorfor ikke bare spise det? Jeg vil ligeledes anbefale dig at bruge lidt tid på De 10 officielle kostråd, som er en god rettesnor til ens kostvalg. 

Indtager danskerne nok vitaminer og mineraler?

Undrer du dig over om du får nok vitaminer og mineraler? Det har jeg hvert fald gjort. Konstant får man smidt i hovedet, at løsningen på vores problemer er det skide kosttilskud. Vil du have flot og langt hår, som Kim Kardashian? Så er Sugarbearhair løsningen. Vil du have flot hud så put Osloskinlab i din kaffe. Let, simpelt og giver fantastiske resultater! Just kidding…

Tidligere blev vi vist enige om at kosttilskud ikke er løsningen på vores problemer. Ingen studier af høj kvalitet har vist nogen betydelig effekt – for at understrege det igen. Dette bringer mig tilbage til spørgsmålet: Får jeg tilstrækkeligt af vitaminer og mineraler?

En nyere analyse fra DTU fødevareinstituttet viser, at størstedelen af danskerne får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Men alligevel supplerer seks ud af ti dansker med et kosttilskud, selvom det ikke er nødvendigt[1]. Stop det nu – KOSTTILSKUD ER IKKE LØSINGEN!

Er du stadig i tvivl, om du skal putte din energi i superfoods eller kosttilskud?

I visse tilfælde kan det være relevant, at supplere med tilskud, dog ikke særlig ofte. De nye tal fra DTU fødevareinstituttet viser, at ofte er piger og kvinders indtag af jern for lavt eller ikke tilstrækkeligt. Det skal dog her understreges, at der er ingen anbefalinger om at almindelige danskerne bør tage kosttilskud. Jeg vil derfor anbefale dig, at du forhører dig med din læge, hvis du er i tvivl om du mangler nogle næringsstoffer eller vil begynde på et kosttilskud[2]

Opsummering

Superfoods er god branding. Drømmer du om at tjene mange penge? Så opfind den nye superfood. Er dit ønske en sundere livsstil? Så skal din energi ikke bruges her.

Vær opmærksom på, at antioxidanter stadige benyttes i stor stil til at øge salg af produkter. Ligeledes at fødevarer stemples, som de nået så fantastiske superfoods. Selvom en fødevare indeholder mange antioxidanter og/ eller har navnet superfood betyder det ikke at man bliver stor og stærk som Skipper Skræk.

Jeg er typen, der hurtigt bliver træt af at spise det samme i en længere periode. Ved at spise varieret bliver ens måltider mere interessante. Det er ligeledes vigtigt, at spise varieret for at få tilstrækkeligt af de næringsstoffer kroppen har brug for. På den måde undgår man også at udelukke bestemte fødevarer.

Det er ikke nogen fødevare, som er ekstremt sunde. Det er selvfølgelig forskel på deres indhold af vitaminer og mineraler. Det er dog kun, hvis man i forvejen er i mangel, at der ses en effekt. Jeg gentager det lige: kun hvis du har en livsstil, hvor din krop ikke får de næringsstoffer den behov for, kan de give en effekt. Please lad hver med at falde i fælderne. Tænk dig om en ekstra gang og fravælg tilskud, spis varieret og sørg for at få din frugt og grønt. Igen de officielle kostråd er en god rettesnor – hvert fald hvis du ønsker at leve sundt og få de vitaminer og mineraler som du behøver.

Referencer

Denne artikel er skrevet af Therese Stender, som er en af en af mine kloge praktikanter fra professionsbacheloren i ernæring og sundhed. Har du spørgsmål til artiklen, kan du skrive en kommentar nedenfor eller fange hende på de sociale medier.