Guiden til ondt i lænden

Del artikel:

Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

Mange er af den overbevisning, at lændesmerter skyldes et “mekanisk” eller strukturelt problem i lænden.Hvis du før har været til behandling, har du måske oplevet, at din læge eller terapeut har givet dig en mekanisk betinget “diagnose”, såsom:

  • Forskellig benlængde
  • Bækkenet er ude af led
  • Slidgigt / degenerative forandringer
  • Svag core-muskulatur
  • Instabilitet
  • Scoliose
  • Affladet lændekurve
  • Stramhed
  • Ubalance i muskulaturen
  • Dårlig holdning

Og man kan blive ved. Men der er faktisk meget stærke videnskabelige beviser for, at disse faktorer i langt de fleste tilfælde ikke har noget at gøre med, om man har ondt i lænden eller ej. Mere om det senere.

Guiden til ondt i lænden

Denne guide er for dem, der har haft ondt i lænden over længere tid. Her taler jeg ikke om de akutte og spontane lændesmerter, som hold i lænden eller andre tilstande, der normalt går over efter et par dage. Langt de fleste akutte rygsmerter går faktisk over helt af sig selv (1).

Jeg har skrevet guiden for at få folk til at forstå deres tilstand, hvad der videnskabeligt har vist sig at have en effekt, og hvad der sandsynligvis ikke virker. Forståelse for sin egen smerte er et meget vigtig redskab for at komme videre.

Selvom ondt i lænden ikke kan kureres i alle tilfælde, så kan mange med langvarige kroniske smerter faktisk få det bedre med den rette behandling. Desværre er der mange sundhedsprofessionelle, der praktiserer efter gamle og outdatede teorier, om hvorfor man får smerte. Det er et fåtal, der er up to date med de nyeste smerteteorier og viden inden for hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Ønsker du at læse mere om hvordan smerte fungerer, kan du tage et kig her

Hvornår skal man tage sine lændesmerter alvorligt?

Selvom smerter i lænden kan gøre ufatteligt ondt og være ekstremt invaliderende, så er det faktisk ret sjældent, at der er noget alvorligt galt med din ryg.

En undersøgelse har vist, at omkring 1% af alle tilfælde med lændesmerter har en alvorlig underliggende patologi, såsom fraktur, infektion, autoimmune sygdomme eller cancer (2).

Så hvordan ved man, om man hører til den ene procent? Det bedste man kan gøre er at kende til de røde flag, der kunne tyde på en alvorlig patologi. Her er en liste over røde flag, som man skal være opmærksom på:

  • Smerten har plaget dig i længere end 6 uger
  • Smerten er blevet gradvist værre i perioden, hvor det har stået på
  • Natlige smerter
  • Følelsesløshed omkring lyske- og balleomådet og/eller inkontinens
  • Hvis du har skadet ryggen – f.eks. gennem et fald – som kunne have
    resulteret i et knoglebrud

Husk på, at selvom din tilstand passer til en eller flere af de røde flag, så er det på ingen måde ens betydende med, at der rent faktisk er noget alvorligt galt

Din lænd er ikke skrøbelig!

Mange tror fejlagtigt, at man har smerte, fordi ryggen er gået i stykker, enten på grund af et strukturelt problem, en skade eller en degeneration af rygraden. Men dette har vist sig ikke at være tilfældet.

Det er en forældet opfattelse, at smerter skyldes en skade eller et problem i vævet. Videnskabelige undersøgelser har gang på gang vist os, at mange mennesker går rundt med diskusprolapser, svær slidgigt, overrevne sener, osv., helt uden smerter (3, 4, 5).

Nogle læger er vilde med at lave billeddiagnostiske undersøgelser – såsom MRI eller røntgen – for at finde frem til en mekanisk årsag til smerten. Men billeddiagnostiske undersøgelser giver ikke et bedre resultat, og er egentligt bare dyrt for samfundet (6). Faktisk vil disse undersøgelser ofte vise en eller anden form for tilstand, selvom patienten ikke har smerte! Det skyldes især, at vi i dag har så avancerede scannere, at de opfanger selv den mindste abnormalitet.

Hvad så når vi bliver ældre?

Slidgigt i lænden og andre degenerative processer bliver gradvist mere prominent, desto ældre man bliver. Men hvis slidgigt var en af de primære årsager til smerte, så ville man vel forvente, at man generelt har mere ondt i ryggen, jo ældre man bliver? Men det er faktisk ikke tilfældet (7).

Ældre mennesker har overordnet set ikke hyppigere ondt i lænden end resten af befolkningen.

Manuelle undersøgelser

Som jeg nævnte tidligere i indlægget, så har du måske været til en fysioterapeut, kiropraktor, osteopat eller andet, der “fandt frem til problemet” af dine lændesmerter ved hjælp af forskellige manuelle undersøgelser.

I mange tilfælde er disse tests faktisk ret dårlige til at vise, om det er noget galt eller ej. Deres diagnostiske værdi er ofte upræcis og fortæller ikke noget om årsagen til problemet, eller hvor smerten kommer fra (8).

De kan dog være med til at give et fingerpeg og styrke terapeutens hypoteser yderligere, men man skal ikke tro, at en positiv test kan forklare dine smerter.

Hjælp jeg har fået en diskusprolaps!

En diskusprolaps eller diskusprotusion kan være et reelt problem, men i langt de fleste tilfælde er det slet ikke så alvorligt, som mange går og tror.

Med en diskusprolaps som diagnose får man ofte at vide, at diskussen mellem ryghvirvlerne er bristet eller svækket. Mange patienter har også hørt (den noget tvivlsomme) historie om, at en diskusprolaps minder om en burger. Hvis man trykker i den ene ende, så bliver alt indholdet presset ud af den anden ende. På baggrund af den hypotese får patienter at vide, at de for guds skyld ikke må bøje sig fremover, da diskussens geleagtige indhold kan blive presset ud og gøre problemet meget værre.

Det er rigtigt, at de kan svækkes eller briste, og når det sker, så kan det være meget invaliderende og give mange smertefulde symptomer. Men diskusprolapser er en tilstand, der ofte bliver overdiagnosticeret, hvilket kun skaber en unødvendig frygt hos patienten.

Diskusprolapser er måske eller måske ikke til stede hos personer med lændesmerter, og diskusprolapser kan gøre ondt, rigtig ondt, men de kan også være helt smertefrie og helt uden symptomer.

Selv svære diskusprolapser, der virkelig bonner ud på en MRI-scanning kan være helt symptomfri, og prolapser er også kendt for at gå i sig selv over tid uden behandling eller et genoptræningsforløb.

Men hvad så hvis man rent faktisk har en smertefuld diskusprolaps? Diskusprolapser opstår mere hyppigt i lænden af den naturlige årsag, at der er mere vægt på ryghvirvlerne i lænden. Hvis selve prolapsen sidder tilpas yderligt, kan den irritere nerverødderne i spinalkanalen, hvilket giver anledning til nerveirritation, føleforstyrrelser og nedsat funktion ned langs ballen og benet.

I sjældne tilfælde kan diskusprolapser afklemme den nederste del af spinalkanalen (det såkaldte cauda equina syndrom). I disse tilfælde vil man opleve alarmerende symptomer, såsom inkontinens, nedsat følelse i ridebukseområdet, og det er vigtigt at søge lægehjælp med det samme.

Det vigtigste man skal huske med en diskusprolaps er, at de har muligheden for at hele. Og selv om man har en, så er det ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis får ondt i lænden.

Kan min ryg gå ud af led?

Der er mange ting, der kan give smerte i ryggen, men at være gået ud af led, er ikke en af dem.

Ideen om at ryghvirvlerne kan gå ud af led eller “subluksere” er især kendt hos kiropraktorer. Konceptet omkring subluksering af ryghvirvlerne blev postuleret af kiropraktikkens opfinder B. J. Palmer i starten af 1900-tallet. Teorien tager afsæt i, at ryggens knogler går en “smule ud af led“ gennem ens levetid, hvilket leder til smerte, nedsat bevægelse og andre sure tilstande.

Til trods for at ideen er meget populær, og at mange terapeuter praktiserer ud fra konceptet, så er der ikke nogen videnskabelige beviser for at det findes, tværtimod.

manipulation af lænden

Behandlingen vil ofte bestå i at “knække ryggen på plads”, og selvom denne form for manipulation af ryggen har vist sig at have en hvis effekt på lændesmerter, så er det ikke på det grundlag, at knoglerne bliver “sat på plads“ (9).

Min ryg er skæv!

Du har måske selv lagt mærke til det eller fået det fortalt, at din ryg er skæv, at du svajer (lordose) eller at du runder for meget i ryggen. Det kan være, at ryggen rent faktisk er skæv (skoliose, hvilket vi kommer ind på senere), eller at bækkenet står skævt. Men er disse (helt normale) skævheder skyld i din smerte?

Hvis man tager et røntgenbillede af hele Danmarks befolkning, vil man opdage, at mange går rundt med små skævheder hist og her. Også i bækkenet kan den ene side enten stå lidt højere eller lavere end den anden side, og det kan være lidt tiltet fremad eller tilbage.

Ikke nok med at disse skævheder i bækkenet er mere eller mindre umulige at diagnosticere uden en billeddiagnostisk undersøgelse, så har de ikke noget at gøre med dine lændesmerter.

Og så er der den konstante snak om øget lændesvaj, også kaldet lordose. Du vil finde utallige sider på internettet, der prøver at forklare dig, hvad du skal gøre for at fikse dit lændesvaj og dermed få bugt med dine lændeproblemer og få en mere lige ryg (og åbenbart en fladere mave i nogle tilfælde..).

Forfatterne af disse sider gør sig den antagelse, at et øget lændesvaj giver anledning til rygsmerter. Men man har altså ikke kunnet finde nogen god sammenhæng mellem lændesvaj og smerte (10, 11).

Som jeg lagde ud med at skrive i denne artikel, så har biomekaniske og strukturelle faktorer ikke meget at skulle have sagt, når det kommer til, om vi har smerte eller ej. Vores krop er utrolig god til at tilpasse sig strukturelle uligheder, og det er egentligt sjældent noget man kan fikse ved at styrke musklerne, lave bestemte øvelser eller rette på holdningen.

Hvad hvis mine ben ikke er lige lange?

Du har måske også fået at vide, at dit ene ben er længere end det andet, og det er skyld i dine smerter.

For det første, så er det svært at måle benenes længde på en præcis måde.

Normalt vil terapeuten finde et punkt fra hoften og måle ned til et punkt på foden med et målebånd. Man behøver ikke at være ekspert for at gennemskue, at resultatet vil blive ret upræcist gennem denne metode. En CT-scanning af benene ville være en mere pålidelig test, men det er en meget dyr løsning i forhold til et målebånd.

Men i sidste ende er det sandsynligvis lige meget, at dine ben ikke har samme længde. Undersøgelser har vist, at en forskel i benlængde ikke er associeret med smerter i lænden (12, 13). Hvis forskellen er meget markant, eller hvis den er opstået på grund af et traume, så kunne man godt forestille sig, at benlængdeforskellen er en faktor for ondt i lænden. Men i langt de fleste tilfælde vil en lille forskel være helt almindeligt og helt uden betydning.

Min læge siger, at jeg har en skoliose

Skoliose er en ægte strukturel tilstand i ryggen, og det kan være et stort problem for nogen. Men igen er det vigtigt at pointere, som med andre strukturelle abnormaliteter, at det for det meste ikke er sådan et stort problem, som mange gør det til.

Svære tilfælde af skoliose vil ofte give sig til kende i teenagealderen og kan faktisk være så invaliderende eller endda livstruende, at der kræves en operation for at udligne rygsøjlen. Men heldigvis er disse ekstreme former for skoliose meget sjældne.

skoliose

Alt for ofte får små skolioser skylden for at man har ondt i lænden eller andre rygrelaterede tilstande. Ofte er der tale om så små skolioser, at man nærmest ikke kan se dem, medmindre man virkelig kigger efter.

Husk på, at små skævheder i kroppen er ligegyldige og vil i langt de fleste tilfælde ikke være roden til dine problemer.

Hjernens opfattelse af smerte

Vores opfattelse af smerte er styret gennem perception og kognitive processer i hjernen, såsom angsten for at forværre tilstanden, tidligere erfaringer stress, osv.

Dermed ikke sagt, at “smerten er noget du bilder dig ind”, ikke bevidst i hvert fald. Men det er faktisk hjernen, der i sidste ende bestemmer, om noget skal gøre ondt eller ej.

Jeg går lidt mere i dybden med smerte i min artikel her.

Hvis du er af den opfattelse, at der er noget rivende galt med din lænd, at din diskusprolaps bliver værre for hvert skridt du tager, eller at din lænd er skrøbelig og ikke kan tåle nogen form for belastning, så er denne negative opfattelse en kæmpe faktor for din smerteoplevelse.

Gør dig selv den tjeneste at se denne Ted Talk-video med Lorimer Moseley, en af nutidens pionerer inden for smerteteori, hvor han forklarer, hvordan smerte rent faktisk kan forværres, hvis man forbinder det med noget farligt. Klippet varer cirka 15 minutter.

Opfattelsen er en rigtig vigtig faktor pga. den psykologiske komponent i rygproblemer. Din opfattelse har evnen til at bryde den onde smertecirkel på samme måde, som den kan gøre den værre.

Core-muskler og lændesmerte

På blot få år er core-træning gået fra at være et ukendt begreb til at være creme de la creme inden for hele fitness-industrien.

Selv terapeuter bruger tid og penge på kurser, hvor de bliver undervist at aktivere og træne core-muskulaturen for så efterfølgende at praktisere deres nye viden på deres patienter.

Man også gået så langt som at sige, at en svag core-muskulatur er skyld i diverse rygsmerter. Denne teori er baseret på et studie fra 90’erne, hvilket også var med til at starte hele core-trenden. Jeg vil ikke beskrive studiet og dens efterfølgende indflydelse i denne artikel, men jeg overvejer stærkt at skrive et indlæg om det i fremtiden.

I stedet vil jeg fokusere på hvad forskningen siger om core-træning og dens effekt på lændesmerter.

I 2008 blev der udgivet et review, der kiggede på hvad der er blevet lavet af undersøgelser omkring core-stabilitet og lænden. Forskerne kunne konkludere, at core-træning var bedre end ingen træning, hvilket forhåbentligvis ikke kommer bag på nogen (17). Hvad reviewet også konkluderede var, at core-træning ikke var bedre end manuel terapi eller generelle øvelser.

Et nyere studie i 2010 kom frem til samme konklusion, nemlig at core-træning ikke er bedre end normal træning for folk med rygsmerter (18).

Man skulle jo tro, at specifikke core-øvelser ville have en bedre effekt end helt generelt træning, men det er ikke tilfældet. Præmissen for at core-træning skulle være bedre for lændesmerter end så mange andre øvelser holder altså ikke.

Hvad kan man selv gøre for at behandle sine lændesmerter?

Der er flere ting, man selv kan gøre for at behandle sine smerter helt uden professionel hjælp.

Til trods for at mange leder efter den bedste kur mod lændesmerter, så findes der desværre ikke nogen superbehandling, der gennem videnskabelige studier har vist sig at være et effektivt redskab til at fikse problemer i lænden.

Vi er alle sammen forskellige, og derfor vil effekten af forskellige behandlingsmetoder også variere fra person til person. Det vil sige, at selvom en bestemt behandling virker for nogen, så virker det ikke nødvendigvis på dig.

Forståelse for egen smerte

Den her er vigtig.

Hvis du har læst foregående sektion, så har du forhåbentligvis fået svar på nogle af de spørgsmål, du måtte have omkring dine lændesmerter. Forhåbentligvis har det dulmet dine bekymringer til en hvis grad, nu hvor du har fået en bedre forståelse for hvad det betyder at have ondt i ryggen, og hvad det ikke betyder.

Bare det at at være velinformeret og kende til sin egen smerte kan have en betydelig virkning på smerteniveauet for rigtig mange mennesker. Derfor har jeg i hele denne guide gjort meget ud af at klargøre mange af de fejlagtige antagelser, vi har, om hvorfor noget gør ondt.

Et studie fra 2013 har undersøgt lige netop dette og kommet frem til, at det rent faktisk kan gavne rygpatienter signifikant, hvis man forstår sin smerte (14).

Hvis man lærer – og rent faktisk formår at implementere det i sin tankegang – at rygsmerter ikke behøver at være relateret til en decideret skade i ryggen, at man ikke skal være bekymret eller bange for at bevæge ryggen og at smerte bliver påvirket af en lang række psykiske faktorer, så vil det have en positiv indflydelse på hvordan man opfatter sin smerte.

Det giver da egentlig meget god mening.

Selvmassage og Trigger point-behandling

Smerter i lænden vil stort set altid være ledsaget af muskelsmerter eller ubehag i muskulaturen. “Muskelknuder”, ømme punkter, eller såkaldte trigger points kan opstå i vævet, hvor de gør ondt og endda kan sende smerte ned langs benet.

Det vides endnu ikke hvorfor disse trigger points opstår, men ikke desto mindre findes de, og man kan ofte finde dem i lænden.

Mange trigger points og ømme punkter kan faktisk behandles eller lindres gennem en smule massage. Noget som du eller din partner kan gøre, eller du kan få en massør / terapeut til at gøre det. Den største forskel på om du vælger at selvmassere eller at få professionel hjælp er sandsynligvis det økonomiske aspekt.

Det er overraskende let at behandle ens ømme punkter selv.

Ved hjælp af simple redskaber, som f.eks. en tennisbold, baseball-bold eller andre runde objekter, kan du få redskabet til at trykke på dine trigger points i lænden ved at ligge på redskabet, mens det er placeret omkring det ømme punkt.

Trigger points er tilbøjelige til at opstå på særlige steder i ryggen. Derfor har jeg indsat et billede af de udsatte steder i lænden og ballerne. Men det kan selvfølgelig variere, og nogen gange er du nødt til at prøve dig lidt frem, før du finder et ømt punkt.

trigger point behandling lænd

Målet er at få det ømme område til at slappe af. Det kan også beskrives som at muskulaturen “giver slip” og dermed ikke er så smertefuld. En så simpel forklaring er sandsynligvis ikke hvad der sker rent fysiologisk, men det føles i hvert fald sådan.

Hvor hårdt skal man trykke?

Det bør gøre lidt ondt, men ikke så ondt, at du bliver blå i hovedet og ikke kan få vejret. Efter lidt tid bør det føles lindrende, så du formår at slappe mere af. Nogle vil beskrive det som en form for dejlig smerte.

Du kan med fordel flytte lidt rundt på redskabet, så du dermed får tryk på forskellige steder i lænden.

Hvor lang tid skal man holde trykket og hvor ofte?

Der er ikke nogen decideret regel her. Du bør holde trykket over det ømme område i min. et minut, eller indtil man begynder at få en afslappende fornemmelse i området.

Du bør gøre dette mindst en gang om dagen, og når du føler, at du har tid til det.

Bliv ved med at være fysisk aktiv

Dette hænger lidt sammen med forståelsen for egen smerte. I gamle dage var anbefalingen for lændesmerter, at man skulle blive liggende i sengen og slappe af, indtil det blev bedre. Man ved dog i dag, at det bestemt ikke er en smart ide både i akutte og kroniske tilfælde (15, 16).

Det er igen vigtigt at huske på, at din ryg ikke er skrøbelig!

Men det kan være en god ide at være opmærksom på de aktiviteter, der har vist sig at forværre smerten. Du behøver ikke at stoppe med aktiviteten for evigt, men prøv at eksperimenter med varigheden af aktiviteten og evt. del den op i mindre bidder, hvis det giver mening for dig.

Selvfølgelig har man brug for hvile, hvis det er helt indlysende, at det er det, der skal til. F.eks. flyttemanden, der ikke bestiller andet end at løfte tunge møbler hele dagen, eller en fabriksarbejder, der har den samme uhensigtsmæssige arbejdsstilling dagen lang.

Men ofte er det ikke særligt indlysende. Ideelt set har man brug for midlertidig hvile fra en bestemt aktivitet for at bryde den onde smertecirkel. Men husk, at du på et tidspunkt også skal være i stand til at fortsætte med aktiviteten.

Mobilisering

Lænden bliver næsten aldrig tilstrækkelig stimuleret gennem normale aktiviteter. Meget af vores hverdag går ud på at sidde, stå eller gå, og for nogen er der smidt en times fysisk aktivitet ind et par gange om ugen. I den anden ende har vi dem, der ikke bestiller andet end at være fysisk stimuleret flere timer om dagen, og som konstant stresser deres krop.

En sund ryg skal stimuleres (ikke overstimuleres) regelmæssigt.

Mobilisering er et fancy ord for rytmiske og gentagne bevægelser, der skiftevis strækker og forkorter muskulaturen samt det omkringliggende væv. Se det som en form for massage gennem bevægelse.

Immobilitet / nedsat bevægelse er en af de kedelige konsekvenser af at have ondt i lænden, og er også med styrke selve smerten. Men når man lærer, at ryggen ikke er skrøbelig, så lærer man også hurtigt, at det ikke er farligt at bruge ryggen.

Mobilisering lærer ryggen at opføre sig og bevæge sig normalt igen. Mobiliseringsøvelser er langt bedre til at stimulere ryggen end f.eks. en gåtur eller andre hverdagsaktiviteter.

Men hvordan mobiliserer man så ryggen? Denne video viser nogle gode øvelser, som du kan lave i din stue:

Kontorarbejde og ergonomi

Stillesiddende arbejde er ofte en faktor for ondt i lænden, hvilket mange kontorarbejdere nok kan nikke genkendende til.

Heldigvis kan der gøres noget ved problemet ved ofte at tage små pauser og bruge et par minutter på mobiliseringsøvelser. Kunsten i at tage små pauser er essentielt for dem, hvis arbejde består i at sidde ned i samme stilling over længere tid det meste af dagen.

En lille pause på 2 minutter hver halve time, hvor tiden bruges på at mobilisere, er alt hvad du behøver.

Du er nødt til at kompensere for det stillesidende arbejde ved at komme op og stimulere ryggen gennem varierede bevægelser. Det er ikke nok at komme op fra stolen, når man skal på toilettet, til møde eller til frokost. En hurtig gåtur er heller ikke nok til at stimulere musklerne i lænden.

Stole

Vigtigheden af dyre og ergonomiske stole er overvurderet. Den perfekte stol findes bare ikke, og din lænd har det ikke godt af at sidde flere timer i samme stilling, ligegyldigt hvordan du sidder.

Problemet er altså ikke din stilling, men en mangel på bevægelse.

Af den grund vil mange ofte opleve, at et hæve-sænke-bord heller ikke hjælper på deres rygproblemer. Igen er problemet, at man simpelthen ikke får stimuleret ryggen nok ved at stå op. Der skal mere til.

Få professionel hjælp

Mange professionelle terapeuter og behandlere mener, at de er opdateret med den nyeste viden og er gode til at behandle lændesmerter. Desværre prioriterer disse behandlere ofte biomekaniske og strukturelle teorier alt for højt. Dermed tager de heller ikke hensyn til de kognitive og neurofysiologiske processer, der præger disse smertefulde tilstande.

Gør dig selv den tjeneste at være opmærksom på dette, når du får rådgivning og behandling for din lænd.

Du er altid velkommen til at kontakte mig enten gennem mail eller telefon, hvis du ønsker at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig, eller hvis du har spørgsmål til denne artikel.

Konklusion

De fleste med ondt i lænden lider primært af en ond cirkel bestående af smerte, frygt og bekymring, der hver især er med til at styrke hinanden.

Det bedste man kan gøre er at huske på følgende ting:

  • Din lænd er ikke skrøbelig
  • Tilstande som slidgigt, skævhed, diskusprolapser, osv. er ikke så stort et problem, som mange gør det til
  • Bekymringer og negative tanker om din lænd gør smerten værre
  • Bliv ved med at være aktiv

Referencer

  1. Clinical course and prognostic factors in acute low back pain: an inception cohort study in primary care practice
  2. The Cochrane review of surgery for lumbar disc prolapse and degenerative lumbar spondylosis
  3. Ultrasound of the shoulder: asymptomatic findings in men
  4. The Prevalence of Sacroiliac Joint Degeneration in Asymptomatic Adults
  5. The probability of spontaneous regression of lumbar herniated disc: a systematic review
  6. Low back pain
  7. The pathophysiology of disc degeneration: a critical review
  8. Systematic review of tests to identify the disc, SIJ or facet joint as the source of low back pain
  9. Spinal manipulative therapy for acute low-back pain
  10. The biomechanics of the lumbosacral region in acute and chronic low back pain patients
  11. Lumbar lordosis: study of patients with and without low back pain
  12. Does unequal leg length cause back pain? A case-control study
  13. Leg-length inequality in people of working age. The association between mild inequality and low-back pain is questionable
  14. Efficacy of classification-based cognitive functional therapy in patients with non-specific chronic low back pain: a randomized controlled trial
  15. Lack of Effectiveness of Bed Rest for Sciatica
  16. The updated cochrane review of bed rest for low back pain and sciatica
  17. Motor Control Exercise for Persistent, Nonspecific Low Back Pain: A Systematic Review
  18. Motor control exercises, sling exercises, and general exercises for patients with chronic low back pain: a randomized controlled trial with 1-year follow-up

Online coaching uden den dyre pris?

Få hjælp til vægttab, træning, kost og skader uden at skulle investere i en personlig træner eller behandler.

Det er online coaching, bare uden den dyre pris.

Få hjælp til din
træning og skade online

Få styr på træningen, kosten og skader uden at skulle investere i et dyrt personlig træningsforløb.

Prøv det af gratis