Det er let at tro, at der findes et quick fix til smerter, især når der findes så mange forskellige behandlere og behandlingskoncepter, som skulle kunne fikse et skulderproblem, løberknæ, skinnebensbetændelse, overbelastning, whatever.. Der bliver arbejdet med akupunktur, ledmanipulation, fascie-release, foam rolling, arvævsbehandling og 17.000 andre ting.
Når ens bil er gået i stykker, går man til en bilmekaniker for at få den fikset. Hvis cyklen er punkteret, går man til en cykelsmed for at få den fikset. Derfor er det meget nærliggende for mange at tænke, at man kan blive fikset af en fysioterapeut, hvis kroppen gør ondt.
Kroppen er ikke en maskine..
“Kroppen er ligesom en maskine”, er en sætning, som ofte bliver brugt inden for min branche. Men denne analogi har jeg aldrig været glad for. Kroppen er en levende organisme med en hjerne, som kan føle og tænke, hvilket stærkt kan påvirke, hvordan vores krop har det.
Maskiner er forudsigelse – det er mennesker ikke. Hvis vi erstatter en defekt del i en maskine, virker den fint igen. Sådan fungerer det langt fra hos mennesker. Derudover kan mennesker tilpasse sig, blive mere tolerante og stærke over for et bestemt stimulus eller belastning. Det modsatte vil ske for maskiner.
Så hvad er problemet med at lede efter en terapeut, som kan fikse en? Det er et problem, fordi det insinuerer, at man er gået i stykker, eller er defekt. Det kan skabe en form for afhængighed over for en bestemt behandler eller behandlingsteknik. Vi mister vores selvkompetence – evnen til selv at have kontrol over vores egen krop.
Smerte er en naturlig del af livet, og det betyder ikke nødvendigvis, at vores krop er ødelagt, eller at vi er gået i stykker.
Jeg bliver ofte spurgt, om jeg ikke lige kan fikse en skulder, ryg eller knæ, og det korte svar er altid, at det kan jeg ikke.
Mange vil mene, at det gør mig til en dårlig behandler. Men jeg er nu faktisk en ret god behandler. Jeg kan bare ikke fikse folk.
