Dem der har fulgt med i OL i år, har måske bemærket nogle underlige sugemærke-lignende lilla cirkler på svømmeren Michael Phelps skulder.
Disse cirkler er kommet efter en cupping-behandling, som efter sigende skulle være et redskab til at optimere restitutionen og behandle skader, såsom muskel- og ledsmerter, hovedpine og overbelastningsskader. I andre sammenhænge er cupping også blevet brugt til at “detoxe” og fjerne affaldsstoffer/giftstoffer i vævet.
Behandling bliver oftest brugt af alternative behandlere, men nogle massører er også begyndt at lege med konceptet.
Cupping er en alternativ behandlingsform, og som med alle andre alternative behandlinger, har man videnskabeligt undersøgt, om cupping rent faktisk virker eller ej.
Hvordan virker cupping?
Ved en cupping-behandling bruges der normalt en kop og en slags pumpe. Koppen placeres over det sted på kroppen, der volder problemer, og derefter bruges pumpen til at skabe et vakuum.
Gennem dette vakuum bliver blodet suget op mod overfladen, hvilket giver denne lilla cirkel på huden. Lidt ligesom når du giver din partner/ven/veninde et sugemærke på halsen.
Derudover findes der en anden form for cupping, hvor man først prikker nogle huller i huden for derefter at lave et vakuum. Dermed bliver noget af blodet suget ud i koppen. Denne tilgang minder meget om det man i gamle dage kaldte for åreladning, og ideen er at man fjerner “giftstoffer og onde sygdomme” i området.
Stammer fra den gamle østlige medicin
Cupping stammer fra traditionel kinesisk medicin, hvor man dengang mente, at disse sugemærker åbnede op for energifelterne i kroppen og frigjorde Qi, nok lidt i samme dur som hvad man havde gang i med akupunktur.
De lidt mere moderne behandlere bruger sandsynligvis ikke cupping ud fra disse traditionelle overbevisninger. I dag bruges cupping nok mere ud fra den påstand, at det fjerner “toksiner”, øger blodgennemstrømningen eller på anden vis heler kroppen.
Men der er ikke nogen beviser for, at cupping gør nogle af disse ting.
Virker det så?
Der er faktisk blevet lavet flere videnskabelige studier, der undersøger virkningen af cupping. Desværre er mange af studierne af dårlig kvalitet og er biased. Derfor er det svært at få et overordnet billede af hvad videnskaben rent viser om cupping.
Der er dog lavet en oversigtsartikel over systematiske reviews omkring cupping, der kigger på det samlede billede af cupping-studierne.1
Oversigtsartiklen konkluderer, at cupping måske er effektiv ift. at reducere smerter, men det har vist sig ikke at være effektiv ift. andre faktorer. Oversigtsartiklen nævner også overfloden af studier med høj bias, og at det derfor er svært at konkludere noget som helst.
Et stort problem er, at man ikke rigtigt har noget godt rationale for, hvorfor det egentligt skulle virke at placere sugekopper på kroppen. Man kan altså ikke finde nogen god videnskabelig forklaring for, hvorfor det skulle have en virkning, både i en skadessammenhæng og i en præstationssammenhæng.
Når man ikke har en forklaring på, hvordan det virker, så kan det også være svært at regne ud, hvad man skal undersøge for.
Pseudovidenskab indtil videre.
Som det ser ud nu, er der ikke god videnskabelig evidens for at cupping virker.
Samtidig lægger cupping sig også meget tæt op af akupunktur og åreladning, to præ-videnskabelige behandlingsmetoder, der har vist sig at være ineffektive på mange områder, og hvor den ene endte at slå en masse mennesker ihjel, inden man fandt ud af, at det ikke var skide smart at praktisere..
